Almindelig print – Studie 9

Almindelig print

Husk: Fotograferingen er ALTID GRATIS
Hos Studie 9 betaler du kun for de billeder, du skal bruge!


Almindelig print

Ovenstående priser er på “et almindeligt foto” printet på vores professionelle fotopapir.

Vær obs på følgende punkter:

  • Normal leveringstid er 2 uger. Ønskes leveringen lavet expres tillægges ordren kr. 200,- og leveres indenfor 1 uge.
  • Ved bestilling af mere end 1 stk. foto spares der 25% på kopier med samme motiv og str. (= ekstra kopi i prislisten). Ønskes der mange kopier, kan man benytte sig af “mængderabat”og spare mange penge, se længere nede på denne side.
  • Hvis dit billede skal være 30×40 cm eller større, anbefaler vi, at du får billedet opklæbet og evt. lamineret.

Vores arbejdsgang

  • Bestil tid til fotografering.
  • Kom og bliv fotograferet.
  • Se billederne på storskærm direkte efter photoshoot.
  • Udvælg favorit/favoritter.
  • Afgiv bestilling (kan også gøres en anden dag ved fremmøde i studiet efter aftale. Ønskes prøvebilleder lagt på nettet til gennemgang hjemme, betales kr. 500,- på fotodagen i depositum. Disse 500,- fratrækkes den færdige bestilling).
  • Normal leveringstid er 2 uger. Ønskes leveringen lavet expres tillægges ordren kr. 200,- og leveres indenfor 1 uge.
  • Afhent i studiet og betal kontant, Dankort eller Mobilepay ved afhentning.


Mængderabat
/ Pakkeløsninger
Skal du ikke kun bruge et enkelt billede? Men ønsker derimod flere eksemplarer til fx gaver osv, kan du læse mere om vores mængderabat her!

Collage
Hvis du ønsker flere billeder/motiver samlet på ét billede er en collage en super løsning.
Ovenfor kan du se priserne på collage alt efter størrelse og hvor mange billeder der ønskes på collagen.

Med vores professionelle foto-programmer og erfaring hjælper vi dig med at lave den bedste løsning for lige netop dine billeder.

Står du med nogle billeder, du selv har taget, som du ønsker opstillet til en collage, vil vi naturligvis også gerne hjælpe dig med dette.

Du kan se eksempler på nogle af vores collageløsninger her.

Opklæbning og laminering


Billedet til venstre er ikke lamineret- billedet til højre er lamineret

Hvorfor vælger man at opklæbe sit billede?
Nogen gange kan man ved store billeder risikere at papiret “slår sig” bag glasset. Dette kan fx være, hvis man har skiftende temperaturer eller fugt i det lokale, billedet skal hænge.
For at forebygge “rulle-mærker” på billeder skal disse opklæbes. Dermed bliver billedet gjort væsentlig kraftigere og stift, og vil ikke “rulle/vulke” bag glasset i rammen. Dette kan laves på alle str. af billeder, og anbefales til billeder fra str. 30×40 cm. og op efter i str….

  • Opklæbning koster kr. 250,- pr. foto

Hvorfor vælger man at laminere sit billede?
Når billedet er opklæbet kan man overveje om billedet skal overfladebehandles, dvs. lamineres.
På denne måde kan man montere billedet i en ramme uden glas.
 Lamineringen koster ligeså kr. 250,- . Et billede kan ikke lamineres uden først at være blevet opklæbet.

  • Laminering koster derfor ialt kr. 500,- pr. foto

Laminerede billeder giver et flot og godt resultat, fordi der ikke er irriterende reflektioner i overfladen, ligesom der er på billeder, monteret i glasrammer. Ligeså er laminerede billeder mere praktiske mht. rengøring og holder sig flotte i mange år frem.

Digitale filer

Vi sælger flest print. På den måde kan vi kontrollere, at du som kunde, får det bedste resultat ud af filerne, hvis de skal fremkaldes.

Men det er naturligvis også muligt at købe filer. Ovenfor kan du se priserne på digitalfiler alt efter hvilken størrelse, der ønskes (og hvad de skal kunne printes i).

Har man allerede købt et print, er det muligt at købe en lille fil til kun 100,- med samme motiv. Den lille fil er oplagt til brug på sociale medier (som fx Facebook, Instagram osv.), eller til visitkort, men filen er ikke beregnet til at printe af ellers.

Redigering

Hos Studie 9 redigerer vi altid vores billeder. Vi fjerner fx. blå mærker, forstyrrende elementer, retter belysning, fjerner savl, justerer hudfarver osv., for at opnå det mest realistiske og flotteste resultat.
Vi sætter en stor ære i at levere et flot resultat hver gang, og det er derfor ikke muligt at købe vores uredigerede billeder til en billigere pris! 🙂

Vi er altid modtagelige overfor forslag til redigeringen af dit billede, hvis du ønsker noget som afviger fra den typiske stil, vi går efter.

Ønskes der ekstra redigering, f.eks. at “flytte hoveder” fra et andet billede,
beregnes dette til kr. 100,- pr. hoved mere, dog kun ved 1. kopi.

Ligeså hvis der f.eks. ønskes noget i billedet i farve og resten i sort/hvid eller bruntonet = special-effekt, kr. 100,- oveni prisen for 1. foto.

Betaling:
Billederne afhentes og betales kontant, med Dankort eller MobilePay i fotostudiet i Agerbæk.

Hvis du har nogen spørgsmål eller gerne vil bestille en tid til fotografering, kan du kontakte os herunder.